I enhver klasse sidder der gennemsnitligt to til tre højtbegavede elever. Det er elever, som har særlige forudsætninger for at lære, og som har brug for at blive mødt på deres niveau for at udvikle sig fagligt og trives socialt. Men hvordan differentierer man undervisningen, så den både tilgodeser de højtbegavede og resten af klassen? Og hvorfor er det så vigtigt at have fokus på netop denne elevgruppe?

Når højtbegavede elever ikke mødes med passende udfordringer, risikerer vi ikke blot at spilde deres potentiale - vi risikerer også at skabe mistrivsel. Mange højtbegavede elever udvikler negative mønstre som underydelse, kedsomhed eller forstyrrende adfærd, når undervisningen ikke matcher deres niveau. Dette påvirker ikke kun deres egen læring, men også klassens samlede undervisningsmiljø.

Mere end bare sværere opgaver
Når talen falder på differentiering til højtbegavede elever, tænker mange automatisk på at give sværere opgaver eller mere af det samme. Men effektiv differentiering handler om meget mere end det. Det handler om at tilrettelægge undervisningen, så den møder eleverne, hvor de er, og giver dem mulighed for at udvikle sig derfra.

For højtbegavede elever betyder det, at de skal have mulighed for at arbejde med opgaver, der udfordrer deres tænkning på forskellige niveauer. Det kan være gennem opgaver, der kræver analyse, vurdering og kreativitet - ikke kun gennem øget sværhedsgrad eller mængde.

Det handler også om at forstå, at højtbegavede elever ofte har en anderledes måde at tænke og lære på. De kan have en særlig evne til at se mønstre og sammenhænge, de kan være meget intense i deres interesser, og de kan have en udpræget retfærdighedssans. Disse karaktertræk skal medtænkes i differentieringen.

Konkrete differentieringsstrategier
En effektiv tilgang er at arbejde med forskellige taksonomiske niveauer i samme emne. Mens nogle elever arbejder med grundlæggende forståelse, kan de højtbegavede elever arbejde med at analysere, vurdere eller skabe nyt inden for samme tema.

For eksempel kan man i arbejdet med eventyr lade nogle elever fokusere på at identificere eventyrtræk, mens andre analyserer forskellige versioner af samme eventyr og skaber deres egne moderne fortolkninger. I matematik kan nogle elever arbejde med at løse ligninger, mens andre undersøger forskellige løsningsmetoder og deres anvendelighed i forskellige kontekster.

Det er vigtigt at understrege, at differentiering ikke betyder, at højtbegavede elever skal arbejde alene eller isoleret fra klassen. Tværtimod kan god differentiering styrke fællesskabet ved at give alle elever mulighed for at bidrage med deres styrker og lære af hinanden.

Acceleration og berigelse
To centrale begreber i arbejdet med højtbegavede elever er acceleration og berigelse. Acceleration handler om at give mulighed for at arbejde hurtigere frem eller på højere klassetrin i enkelte fag. Berigelse handler om at gå i dybden og brede sig ud med stoffet på samme klassetrin.

Et eksempel på berigelse kunne være at lade eleverne udforske alternative løsninger på matematiske problemer eller undersøge historiske begivenheder fra forskellige perspektiver. Det giver mulighed for at arbejde med samme emne som resten af klassen, men på et dybere niveau.

I praksis kan man kombinere acceleration og berigelse. En elev kan eksempelvis følge matematikundervisning på et højere klassetrin, samtidig med at der arbejdes med berigelse i form af problemløsning og matematisk kreativitet i egen klasse.

Organisering af undervisningen
Differentiering kan også handle om, hvordan undervisningen organiseres. Her er nogle konkrete muligheder: